19-05-10
På en regnfuld lørdag på Albertslund stadion tog hjemmeholdet Real Mardin imod lokalrivalerne fra Albertslund Boldklub i serie 4a.
Det blev til tider en meget seværdig fodboldkamp med ABK'erne som klart de bedste, men ABK viste endnu engang hvorfor de ikke er et tophold, da man kun kan vinde hvis man scorer på flere af sine store chancer.
ABK startede dagens kamp med at presse Mardinerne helt tilbage i egen forsvarszone, med en godt spillende midtbanegeneral i Martin Kongsdorf som den store kreatør, og det var kun et spørgsmål om tid før kampens første mål skulle indfinde sig - men der er 2 hold på banen og Mardinerne forsvarede sig godt, til tider med ulovlige midler og i det 20 minut fik ABK en gylden mulighed, da Mardinernes Ediz Solemanovski fik et gult kort.
Der skulle kun gå 7 minutter mere før ABK fik udbytte af anstrengelserne.
Mads Bødker lagde en perfekt aflevering fra egen forsvarszone op til Niklas Jensen som fik lagt bolden til rette og fra 25 meter hamrede han bolden i mål uden chance for Firat Sari i målet. Resten af halvlegen var en ensidig forestilling og Mardinerne var kun farlige en enkelt gang hvor Mik Jensen i ABK-målet måtte klare skærne med en flot dobbeltredning. Om det var en sovepude for ABK er ikke til at sige, men Mardinerne kom ud til anden halvleg med en helt anden energi - nu kunne man se, at de mener det oprigtigt at de vil sikre sig oprykning til serie 3. Men farligheden udeblev og ABK'erne maste forsat på, men Mardinerne havde nu set muligheden for kontraangreb og allererde i det 54 minut gav det udbytte.
En misforståelse i ABK's venstre side blev promte straffet af Mardinerne.
Bolden blev erobret og spillet ind bag ABK's midteforsvar der var på vej frem og en fremstormende Musin Avci havde masser af tid til at udspille Mik Jensen i målet til 1-1. Nu pressede Mardinerne på og de kom først til alle andenbolde og ABK'erne begyndte vist at tænke "ikke igen". Det blev ikke bedre da Mik Jensen måtte forlade ABK målet og overlade pladsen til Niklas Jensen. I det 65 minut havde Ediz Solemanovski spillet kampen færdig, da han kom forsent med en takling på Alexander Andersen og korrekt fik ombyttet sit andet gule kort til et rødt. ABK'erne overtog igen spillet og flere store chancer blev brændt på det skamligste og i det 71 minut fjumrede ABK'erne igen med et opspil - denne gang i ABK'ernes højre side - Kasper Thordahl blev overrumblet og mistede bolden til Ibahim Kara som var helt fri og smart loppede bolden over Niklas Jensen fra 25 meter til en 2-1 førring og selvom ABK ramte overliggeren og forsatte med at brænde de store chancer - holdte Mardinerne fast og kunne juble da dommerens fløjte lød for sidste gang til en lidt ufortjent sejr på 2-1.
Real Mardin er forsat med i kapløbet om en af de 4 oprykningspladser, hvor imod ABK må siges at være ude af spillet.
Af de øvrige Albertslund hold udemærkede HIC og BGA sig med sejre på 4-2 over SB50 og 1-0 over bundholdet Nerasthe, mens BS72 tabte hjemme med 5-3 til BVB2000 fra Brøndby. HIC og Real Mardin ligger i øjeblikket på to af oprykningspladserne, men BGA og BS72 ligger ikke langt derfra.
På billedet:
ABK og Real Mardin takker for en velspillet kamp. Forrest er Talha Temiz og Feskar Tasa godt tilfreds med kampens udfald.
